KAGENS SMAG

Du vil aldrig glemme den første bid

Evy og Stina har rørt, pisket og justeret for at finde de lækreste og mest luksuriøse smagsnuancer og teksturer, som gør KageKompagniets kager uforglemmelige og helt uimodståelige. De friske råvarer og enkle sammensætninger kommer til deres ret, når kagebunden kombineres med sin mousse. De har kreeret kagebunde og mousser, som alle er unikke og fulde af smag - og nogle er blevet helt store klassikere, som for eksempel den perfekte mørke chokoladebund baseret på ægte Callebaut chokolade med den forfriskende og smukke hindbærmousse.

Hos KageKompagniet vælger du selv din yndlings kagebund og din favorit mousse under kyndig vejledning fra Evy og Stina - sådan kan vi rigtig opfylde din kagedrøm. Find din drøm af en kagebund og mousse mellem de lækre varianter nedenfor. 

KageKompagniets smagfulde kager

Lækker og forførende konfektkage med rå revet marcipan og et strejf af Amaretto (valgfrit).

Klassisk ren mørk chokoladekage med fyldige Callebaut chokoladestykker i perfekt harmoni med friskpresset appelsin og vores helt særlige chokowash.

Forfriskende citruskage med friskrevet skal og saft af appelsin samt lime og citron for en let syrlighed tilføjet et strejf af Orangelikør (valgfrit).

Fyldig nøddekage med knuste hasselnødder, valnødder og mandler perfekt kombineret med friskpresset appelsin og Amaretto (valgfrit).

Mild vanillekage med lækker sød vanille og evt. Callebaut chokoladestykker og et strejf af friskpresset appelsin.

Eksotisk kokoskage med revet kokos i perfekt harmoni med frisk passionsfrugtsaft.

Forfriskende orangekage med friskrevet appelsinskal og friskpresset appelsinsaft.

Lækker mandelkage med vanille og hakkede mandler. Kan kombineres med Amaretto for en lækker ekstra nuance i smagen.

Krydret gulerodskage med revet gulerod, kanel, rosiner og hasselnødder tilsat et strejf af frisk appelsin.

For alle kagerne kan der tilvælges Callebaut chokoladestykker. Har i andre forslag til kagens smag tager vi gerne imod jeres forespørgsel.

KageKompagniets uimodståelige mousser

Fyldig og forførende nougatmousse smagt til med et strejf af mocca.

Frisk og sommerlig hindbærmousse med hindbærstykker.

Fløjlsblød Ferrero Rocher mousse med knasende nødder.

Forfriskende citrusmousse med sød appelsin og syrlig citron og lime.

Eksotisk og frisk passionsmousse smagt til med mango for en lækker sødme.

Lækker mørk chokolademousse af Callebaut chokolade løftet med forfriskende appelsin.

Uimodståelig jordbærmousse med friske jordbær som minder om de danske sommerdage. Kan tilføjes skøn rabarberkompot med vanille for en ekstra nuance i smagen. (Allerbedst i den danske jordbærsæson).

Mild og fløjlsblød mousse af hvid chokolade smagt til med forfriskende lime for en smule syrlighed.

Frisk og smuk rød-lilla skovbærmousse med et væld af bær - eller mousse udelukkende af sødmefulde blåbær

Mild og forfriskende pæremousse med den fineste mintgrønne farve

For alle mousserne kan der tilvælges Callebaut chokoladestykker. Har i andre forslag til mousse tager vi gerne imod jeres forespørgsel.



BRYLLUPSKAGESMAGNING

Kagesmagning for kommende brudepar

Evy og Stina byder jer velkommen med duften af de skønneste søde fristelser. De fortæller jer om KageKompagniets lækre kager og mousser og I smager jer frem - igen og igen - indtil I har fundet jeres drøm af en kage. Det er ren nydelse fra I træder ind ad døren, og så gælder det bare om at kunne vente til jeres store dag, hvor I igen får kagen at nyde. Samme dag kan I få designet kagen med hjælp fra Evy og Stina og deres mange års erfaring og øje for tidens trends i kagekunstens verden. Konditoren udvælger fire forskellige kager og fem til seks mousser.

Fredag d. 27. oktober 2017 kl. 16:00-17:00
Fredag d. 10. november 2017
kl. 16:00-17:00...Fuldt booket
Fredag d. 26. januar 2018 kl. 15:00-16:00
Fredag d. 26. januar 2018 kl. 16:00-17:00
Fredag d. 2. februar 2018 kl. 15:00-16:00
Fredag d. 16. februar 2018 kl. 15:00-16:00
Fredag d. 16. februar 2018 kl. 16:00-17:00
Fredag d. 9. marts 2018 kl. 15:00-16:00
Fredag d. 23. marts 2018
kl. 16:00-17:00

Fredag d. 6. april 2018 kl. 16:00-17:00
Fredag d. 20. april 2018 kl. 15:00-16:00
Fredag d. 20. april 2018 kl. 16:00-17:00

OBS!
Hvis I ikke kan deltage på en af ovennævnte datoer, er I velkommen til at bestille en smagsbox til afhentning fredag el. lørdag i forbindelse med en smagsaften dato.

Tid: Du vælger tiden, som passer dig bedst enten 15-16:00 eller 16-17:00. Mødetid senest 1/2 time indeni tidsrummet

Sted: KageKompagniet, Rungstedvej 74, 2960 Rungsted Kyst

Pris: kr. 50,- pr. person

Deltagere: Kommende brudepar. OBS! Ikke for personer som selv vil lave bryllupskagen.

Design: Vi tilbyder at designe kagen sammen med jer på smagsaftenen, medbring gerne idéer og forslag.

Tilmelding: Ring til os på 45 89 05 25 eller send os jeres navne, tlf. nr., og ønsket dato for kagesmagning (se ovenfor) samt dato for brylluppet eller til info@kagekompagniet.dk

Vi glæder os til at byde jer velkommen!





KageKompagniet - Rungstedvej 74 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45890525 - E-mail info@kagekompagniet.dk - CVR 34080348

Klik her for vores mobilside